Unge har mest sygefravær

Man skulle måske tro, at de unge var de mest friske og frejdige, men i virkeligheden er det den gruppe på arbejdsmarkedet, som tilbringer flest dage i sygesengen. Det viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed

Unge har mest sygefravær

De unge hoster og hakker væsentlig mere end den ældre del af befolkningen. I hvert fald hvis man skal tro en nylig offentliggjort rapport fra Statens Institut for Folkesund, som viser, at de unge har langt flere sygedage end de ældre generationer. De 16-24-årige drenge har en fraværsprocent på 15, mens pigerne topper med 24,5 procent. De 55-64-årige tilbringer derimod væsentligt mindre tid som sengeliggende - her er fraværet nemlig 10,8 procent for mænd, mens kvinderne er væk 15 procent af arbejdstiden opgjort over en 14 dages periode. En af forskerne bag rapporten tilkendegiver, at tallet er 'overraskende højt'.

"Når vi ser på sygdom og skavanker generelt, så er det jo noget, man får mere af, jo ældre man bliver. Det ville være en katastrofe, hvis andelen forblev så høj resten af de unges liv, både for samfundet og den enkelte," siger forskningsleder fra Statens Institut for Folkesundhed, Knud Juel.

Og noget tyder på, at forskeren kan have en pointe. I Danmark er de samlede udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom cirka 37 milliarder kroner om året. Oven i det skal lægges udgifter til sundhedssektoren og værdien af det arbejde, som ikke bliver udført, fordi medarbejderen er syg.

Knud Juel og hans kollegaer har ikke undersøgt, hvad sygefraværet kan skyldes, men har i stedet nøjes med at kortlægget problemets omfang. Han ønsker derfor ikke at komme med noget bud på, hvad det høje fravær kan skyldes.

Læs mere: Raske kollegaer giver dig energi

Undgå sygefravær

  • Samvær med kollegaerne: Hvis man har et godt forhold til sine kollegaer, har man som regel heller ikke lyst til at lade dem i stikken, selv om der måske er en spændingshovedpine eller forkølelse på vej. Sørg derfor for at skabe en god stemning på arbejdspladsen, hvor I også plejer det sociale. Så undgår I, at overbebyrde hinanden med ekstra arbejde pga. en unødvendig sygemelding.
  • Sund indeni: Hvis ikke du holder dig selv ved lige, ender du hurtigt med en usund livsstil, som ikke kan klare stressbelastninger eller småinfektioner. Derfor er det en god ide at kvitte smøgerne, spise sundt og regelmæssigt samt dyrke noget motion. Hvis din arbejdsplads har motionsrum, frugt på kontoret eller pausegymnastik, kan det være en god ide at benytte sig af tilbuddene.
  • Udnyt tiden: Selv om det ikke er alle arbejdsopgaver, som er lige spændende, kan det være en fordel at engagere sig og fokusere på det, som er vigtigst i din arbejdsfunktion. Hvis du føler, at du spilder tiden og bruger den på noget unødvendigt, kan du hurtigt miste følelsen af at gøre en forskel på jobbet - og i sidste ende miste lysten til at møde op.
  • Tag action: Er du utilfreds med forholdene på din arbejdsplads, nytter det ikke noget at have ondt af dig selv. Selv om det måske ikke er din skyld, at forholdene er, som de er, nytter det ikke noget at lade stå til. Sørg derfor for at prøve at ændre og forbedre tingene, så du har større lyst til at komme på arbejde.Opfordring til chefen: Du kan måske lade dig inspirere af andre, der har haft succes med at nedbringe sygedagene. For eksempel trækker Post Danmark hvert år lod om kontanter og gaver blandt de medarbejdere, der har mindst sygefravær. Otte medarbejdere har bl.a. vundet 100.000 kroner i sygefraværslotteriet. Det har nedbragt sygefraværet med 20 procent.

Dårlige vaner fra skolen

Formanden for de praktiserende læger (PLO), Henrik Dibbern, undrer sig også over de høje fraværsprocenter.

"For en velfungerende population bør de ikke være på det niveau. Selvfølgelig afhænger det af, hvilken type job man har - for eksempel vil fysisk hårdt arbejde medføre flere sygedage. Men har man ikke det, så bør man som udgangspunkt kun være syg nogle få dage om året, når man er ung og rask," siger Henrik Dibbern, der mener, at fraværet derfor må være kulturelt betinget.

"Der er ikke noget, der tyder på, at nutidens unge skulle være mere syge end tidligere generationer. Derfor må det være noget, de lærer i uddannelsessystemet, hvor de spekulerer i, hvor meget fravær de må have. Her er det accepteret, at eleverne er væk ti procent af tiden, og den kultur tager de så med sig ind på arbejdspladserne," siger han og tilføjer:

"Vi ser dog også, at der er ved at ske en stramning af holdning til fravær på uddannelserne, og det kan måske få en positiv indvirkning på sygefraværet i fremtiden," siger Henrik Dibbern.

Samme kritik af uddannelsesinstitutionerne kommer fra Dansk Arbejdsgiverforening, der også tvivler på, om det høje sygefravær overhovedet skyldes sygdom.

"Når man spørger de forskellige generationer, hvordan de vurderer deres helbred, så vurderer de unge generelt deres helbred til at være rigtig godt. Derfor mener vi ikke, at det høje fravær hænger sammen med, at de alle sammen er syge," siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Berit Toft Fihl, og fortsætter:

"Vi kunne godt tænke os, at undervisningssystemet på et tidligere tidspunkt gør det klart, at det betyder noget, at man møder op hver dag. Ikke kun fordi det koster arbejdsgiverne penge, men også fordi det går ud over ens kollegaer, der må løfte en ekstra arbejdsbyrde på grund af fraværet. Hvis man havde en anden kultur med sig ind på arbejdsmarkedet, ville mange måske få en nemmere start, fordi de så vidste, hvilke spilleregler der gælder," siger Berit Toft Fihl.

Fokus på pjæk

I uddannelsessystemet ser det allerede ud til, at man er klar over, at der kan og skal gøres noget ved de unges fraværsvaner. I slutningen af 2011 satte Ministeriet for Børn og Undervisning blandt andet en kampagne i gang, som havde til formål at skabe mindre fravær på skoler og ungdomsuddannelser. Hvorvidt kampagnen, 'Det er bedst, når alle er her', har virket er endnu ikke opgjort, men det er et område, som gymnasierne lige nu har fokus på at nedbringe. Elevernes fraværsprocent ligger i gennemsnit på seks, otte og ti procent for eleverne i 1., 2. og 3.g. Til sammenligning er lærerne syge to procent af tiden.

Det er dog ikke uddannelsesinstitutionerne alene, som bærer ansvaret, mener Henrik Dibbern.

"I sidste ende er det selvfølgelig de unges eget ansvar. Men de voksne, som er i nærheden af dem i den periode, hvor de bliver formet og lærer, hvad der er rigtigt og forkert, skal naturligvis lære dem, at sygemeldinger kun er noget, man bruger, når man faktisk er syg," siger han

Det synspunkt deler man hos Dansk Erhverv, som netop har undersøgt danskernes pjækkeri. Undersøgelsen viser, at 14 procent ifølge eget udsagn har taget en pjækkedag inden for det seneste år. Meget peger endda på, at pjækkeriet er mere omfattende, end danskerne selv vil indrømme. Hele 41 procent af de adspurgte siger, at de kender en, som har pjækket inden for det seneste år.

"I en tid, hvor der tales meget om, at vi alle skal arbejde mere, og hvor produktivitet skal op på arbejdsmarkedet, kan en væsentlig reduktion af pjækkeriet være med til at skabe de nødvendige forbedringer," siger Rikke Bregendahl ørum, chef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

Læs mere: En sund arbejdsplads 

Fravær på vej ned

Dansk Arbejdsgiverforening anbefaler, at man drøfter det med sin chef, hvis man føler, at man har for travlt i sit job eller i en periode har brug for at trække stikket ud. På den måde er det nemmere at ændre på arbejdsforholdene, hvis der er noget, man er utilfreds med. Men også arbejdsgiverne selv skal tydeliggøre over for de unge, hvilke krav de stiller, så der ikke opstår misforståelser i hverdagen. Selv om det ifølge chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Berit Toft Fihl, allerede er tilfældet:

"Virksomhederne går meget op i fortælle, hvad det er for nogle spilleregler, der gælder, når man starter på arbejdspladsen, da de har en stor interesse i, at man kommer godt ud af det fra dag ét. Desværre kan vi ikke aflive de dårlige vaner, som de unge måske har taget med sig fra uddannelsessystemet, bare ved at snakke med dem," siger Berit Toft Fihl.

Hun henviser dog til, at udviklingen allerede er på vej i den rigtige retning. Dansk Arbejdsgiverforenings egne tal viser et fald fra 10,9 procent i 2008 til 8,5 procent i 2010 for de unge mellem 20-24 år.

"Vi kan konstatere, at der inden for det private har været et fald. Men det er ikke noget, der bare kommer fra den ene dag til den anden, at folk ændrer holdning til, at de godt kan gå på arbejde, selv om de måske er syge," siger Berit Toft Fihl.

Den tidligere regering fremsatte i 2009 en handlingsplan, der skulle nedbringe det samlede sygefravær med 20 procent i 2015. Hvorvidt det mål bliver nået, og de 16-24-årige dermed får hanket op i helbredet, er endnu uvist.

sygdomskultur

  • Der er store omkostninger forbundet med sygefravær. Både for den enkelte, landets virksomheder og for samfundet. I Danmark er der hver dag cirka 150.000 mennesker sygemeldt. Det svarer til cirka fem procent af arbejdsstyrken.
  • Dansk Erhverv vurderer, at det koster virksomhederne 814 millioner kroner, hvis 14 procent af danskerne alene tager én pjækkedag om året.
  • Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at de unge mellem 16-24 år har et højt sygefravær. Tal fra Danmarks Statistik fra 2010 viser en lignende tendens. Her ses det, at de 25-29-årige kommunalt ansatte havde 14,4 sygedage, mens seniorerne kun lagde sig syge 10,7 dage. De unge var dermed 35 procent mere syge end de ældre medarbejdere.
  • Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at de unge har et andet sygdomsmønster end de ældre. For eksempel er de 25-29-årige i den private sektor i gennemsnit syge 3,4 dage, før de er på benene igen, mens de 55-59-årige lægger i sengen i gennemsnit 5,3 dage.

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke