Utroskab versus åbent forhold

For nogle fungerer et åbent forhold med flere elskere, men for mange er utroskab et kæmpe tillidsbrud, som det tager tid at bearbejde

utroskab eller åbent forhold

Hvis du slår ordet ‟utroskab” op i Psykologi Leksikon (Høst & Søn) står der: ‟Kønslig omgang med andre end den oprindelige partner”. Wikipedia siger: ‟Utroskab er et hemmeligt følelsesmæssigt nært forhold til en anden end partneren. I moderne tid vil begrebet normalt forbindes med et seksuelt samkvem. Utroskab kan føre til det oprindelige partnerskabs ophør, især hvis hemmeligheden røbes”.

Monogam eller ej

Kan du ikke elske flere på én gang? Er mennesket monogamt? Kan du have én eller flere elskere/elskerinder?

Spørgsmålene er mange, når det drejer sig om kærlighed og parforhold. Og måske er spørgsmålene også en måde og en undskyldning for at gøre utroskab legitimt?

Der er selvfølgelig flere tilgange til det at være par og utro. Hvis du spørger, vil de fleste være imod det – det gælder både mænd og kvinder. Men nogle vælger at leve i et åbent forhold, hvor de kan have sex med andre og må forelske sig i andre – som for eksempel i Ritt Bjerregård og hendes mands tilfælde

Læs også: Ældre kvinder er tilfredse med deres sexliv

Årsagen til utroskab kan blandt andet skyldes, at der er gået børn, arbejde og rutine i forholdet. Det er blevet kedeligt og forudsigeligt, og sexlivet er ensformigt, hyppigheden dalende, og gnisten mangler. Kærligheden kan være ‟slidt” eller ‟død”, men du tør ikke gå.

Det kan også være, at du er tiltrukket af en anden. Nogle vælger derfor at flygte ind i utroskaben og det hemmelige liv med en kollega. Andre benytter datingsider som Victoria Milan eller fraekdate.dk og finder sig en elskerinde. Det giver bekræftelse, sætter kulør på hverdagen og giver livet lidt spænding. Og ikke mindst en pause fra hverdagens trivialiteter.

Mega tillidsbrud

Jeg oplever helt klart, når jeg har par i terapi, at utroskab er et mega tillidsbrud. Det kræver tid, kærlighed og motivation at genopbygge tilliden mellem parterne. Den, der har været utro, skal gøre sig værdig til partnerens tillid igen.  Det har konsekvens, når du ‟stempler ud” af forholdet. Det er her, at utroskabens grimme ansigt viser sig.

Mange vælger at blive i forholdet og kernefamilien, der er den trygge havn, og fortsætte med at være utro, fordi de er bange for at gå. Og fordi, de er bange for utrygheden ved det ukendte efter en skilsmisse. Eller bange for at miste deres børn. For nogle fungerer utroskab. I sidste ende handler det jo om, hvad parret har besluttet er det rigtige for dem

Læs også: Er SEX vigtigt for parforholdet?

Sexologens bedste råd

Når det knager i forholdet af den ene eller anden grund, så sørg for altid at tale om det. Du skal turde sige højt, hvad der er galt. Det er først, når du sætter ord på dine behov og siger tingene højt, at I sammen kan ændre på tingenes tilstand og kæmpe for forholdet. Prøv det, inden du tager skridtet og er din partner utro.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke