Vandpiberygning er særdeles usundt for lungerne

Vandpiben skader ikke kun lungevævet men rygningen kan også sprede smitsomme sygdomme

Vandpiberygning er særdeles usundt for lungerne

Mange unge danskere har prøvet at ryge vandpibe og cirka hver syvende dreng mellem 16 og 20 år ryger vandpibe regelmæssigt. Det er en udbredt opfattelse, at det er mindre usundt at ryge vandpibe end at ryge i øvrigt. Det er bare ikke sandt.

Læs mere: Drop vandpiben

Det fremgår af en statusartikel, som er publiceret i Ugeskrift for Læger. Vandpiberygere har en større risiko for at få bronkitis end ikke-rygere samt for senere i livet at pådrage sig KOL. Desuden kan vandpiberygning give anledning til spredning af smitsomme sygdomme, fordi rygerne ofte deler det samme mundstykke - det kan være lungeinfektioner og tuberkulose.

Sidst men ikke mindst er risikoen for lungekræft fordoblet ved vandpiberygning sammenlignet med ikke-rygning.

Læs mere: Vandpiben - ny smart måde at blive ryger på



Få de seneste artikler direkte i din indbakke