Videoovervågning finder de bedste æg til barnløse par

Videoovervågning finder de bedste æg til barnløse par

Et raskt barn efter færrest mulige behandlinger og helst ingen tvillinge- og trillingegraviditeter. Sådan lyder målene, når hospitalerne hjælper ufrivilligt barnløse par med at blive forældre med fertilitetsbehandling, hvor kvindens æg tages ud, befrugtes og dyrkes udenfor livmoderen.

Læs mere: Barnløshed er en livslang sorg

Teknologi hjælper med at udvælge de bedste æg

Og med en dansk-udviklet rugemaskine med indbygget kamera har forskere fra Aarhus Universitetshospital nu sat sig for at blive endnu bedre til at udvælge de bedste befrugtede æg.

Rugemaskinen arbejder med en teknik kaldet time-lapse, hvor billeder taget hvert 20. minut sættes sammen til en video.

Videoen kan vise, hvordan forskellige behandlingstiltag påvirker æggenes udvikling og hjælpe til at forudsige hvilke æg, der har sandsynlighed for at give graviditet.

Kilde: Auh.dk

Læs mere: Ambitiøs forskning i barnløshed sætter manden i centrum



Få de seneste artikler direkte i din indbakke