Vil du ha indflydelse som patient eller pårørende?

Kunne du tænke dig, at deltage i et patient- og pårørendeudvalg for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)?

Vil du ha indflydelse som patient eller pårørende?

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) vil gerne inddrage patienter og pårørende i den løbende udvikling af LUP og håber, at du har lyst at være med til at give din viden og erfaring videre til dem.

Patient- og pårørendeudvalget vil bl.a. komme til beskæftige sig med, hvordan patienter kan motiveres til at svare på spørgeskemaet, hvordan skriftligt materiale og undersøgelsens resultater i højere grad målrettes til patienter samt at komme med idéer til de årlige temaspørgsmål.

Læs også: Patienter kan også hjælpe med sikkerheden

Du kan læse mere om udvalget og finde et ansøgningsskema på: www.patientoplevelser.dk/lupudvalg Ansøgningsfristen er den 5. januar, 2015.

Fakta om LUP

LUP er en spørgeskemaundersøgelse, som afdækker patienters oplevelser af kvaliteten af ydelser og service på danske hospitaler. Hvert år udsendes spørgeskemaer til ca. 270.000 indlagte og ambulante patienter. Formålet med undersøgelsen er at give afdelinger input til at forbedre kvaliteten til gavn for deres patienter.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke