Vil du leve længe så bevar nysgerrigheden

At blive gammel behøver ikke være ensbetydende med at være svag og lide af fysiske skavanker. Henning Kirk, som er aldringsforsker, fortæller her, hvordan du selv kan gøre en indsats og udskyde alderdommen

Vil du leve længe så bevar nysgerrigheden

I menneskets historie har gamle mennesker altid været sjældne. Et heldigt par kunne blive 60 eller 70 år, men de fleste mennesker døde, før deres hår blev hvidt. Det var ikke før det 20. århundrede, at den gennemsnitlige levetid nåede 50 år.
I dag er mere end en million danskere over 65 år, og der kommer flere til i takt med, at vi bliver ældre og ældre. Mennesker over 65 år er ungdommelige og lever et helt andet liv end deres forældre og bedsteforældre gjorde. Og stadig flere fylder 100 år og mere. Aldringsforsker og forfatter Henning Kirk fortæller, at videnskaben stadig leder efter svar på, hvorfor der er nogen mennesker, som bliver ekstremt gamle. Men der er faktorer, der spiller ind, som f.eks. livsstil. Det er meget sjældent, at de mennesker, der bliver 100 år, er storrygere eller svært overvægtige.

Alder er ikke lig med sygdom

Ældre mennesker er blevet mere bevidste om deres livsførelse end de tidligere generationer og det betyder, at de er længere på arbejdsmarkedet og mere aktive i deres fritid.
”Når jeg holder mine foredrag, møder jeg en ny generation af ældre mennesker - især kvinder på 70 - 80 år. Det er kvinder, der i forvejen lever sundt, og som er aktive. De rejser, dyrker motion og er medlemmer af diverse foreninger. De kommer til foredrag, fordi de gerne vil høre om, hvordan de kan leve endnu sundere,” siger Henning Kirk. 
Han tilføjer, at vi ikke skal forblive unge hele livet, men blive ved med at udfordre os selv, da det kan være drivkraften til et langt liv. 
”Desværre er der stadig mange ældre, der indøver en rolle i at blive gammel. Selv om vi nødvendigvis ikke bliver bedre til noget med alderen, kan vi lære hele livet, hvis vi gør noget aktivt for det. Det er kedeligt, at man flere steder i samfundet betragter ældre som en svag og udsat gruppe, som det er synd for. Alt for ofte hører vi, at alderen er lig med sygdom og skavanker, men det er faktisk ikke rigtigt. Mange tror, at alderen i sig selv forårsager sygdom, men det er en fejlagtig opfattelse. Alderen kan aldrig være skyld i, at man bliver syg. Men alderen betyder voksende sårbarhed over for fysiske belastninger. Det skyldes blandt andet ændringer i immunsystemet og kredsløbet, men i de senere år har man kunnet vise, at ændringerne i kroppens organer ikke er så store, som man først har antaget. Det kan meget vel skyldes, at mange ældre i dag spiser sundere, dyrker mere motion og ikke har haft et langt og opslidende arbejdsliv,” siger Henning Kirk. 

Læs mere: Ny forskning forbedrer ældres kræftbehandling

Bevar det gode humør

Videnskaben har endnu ikke fundet de definitive instrukser for, hvordan vi kan strække vores tid på Jorden. Kun få faktorer går igen blandt de meget gamle mennesker.

”Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvorfor der er nogen mennesker, der bliver 100 år og over, men man antager, at cirka 25 procent skyldes gode gener, og 75 procent skyldes en god livsstil og bedre livsvilkår. Derimod kan vi konstatere, at rygere, der inhalerer, er helt udelukkede fra gruppen på over 100 år, og at mennesker med svære psykiske problemer også sjældent bliver rigtig gamle. De psykiske faktorer kan dog være svære at forske i, men de mennesker, der har opnået en markant høj alder, er ofte kendetegnet ved at være positive. De er gode til at takle modgang og lader sig ikke slå ud af problemer. De ser lyst på tingene, har mod på at lære hele livet og kaster sig gerne ud i nye udfordringer,” forklarer Henning Kirk.
Han påpeger, at nysgerrighed er et af nøgleordene for et langt liv. Bliv ved med at lære noget nyt. Især musik og sprog er med til at udvikle de kognitive evner, som udvikles og vedligeholdes langt oppe i årene.
”Vi ved, at motion er godt, og at en varieret kost kan have indflydelse på, at man kan få et langt og helbredsmæssigt sundt liv. Det er de færreste overvægtige, der bliver meget gamle – og blandt dem på over 100 år ser vi flest små spirrevipper,” lyder det fra Henning Kirk.
Senest er der lavet et spændende forskningsstudie om nattesøvn. Vi ’vasker’ hjernen, når vi sover - neuronerne skrumper og udpresser vand og affaldsstoffer, som skader hjernecellerne. Det kan populært siges, at mennesker med et godt sovehjerte har lettere ved at bevare en skarp hjerne hele livet og højst sandsynligt også bliver ældre.

Læs mere: Lykke er...

Fremtidens ældre

Studier af de områder i verden, hvor levealderen er høj, viser, at en sund kost og regelmæssig motion ikke udgør hele svaret på at blive meget gammel. Sociale aspekter som respekt fra omgivelserne, tætte familierelationer og indflydelse på samfundet har en afgørende betydning.

”Vi ved fra studier, at hvis ældre bliver ved med at spille en rolle i samfundet, kan det forlænge livet. Mange ældre, som stopper med deres karriere, vælger da også at udføre frivilligt arbejde. Og det, at de gør noget godt for andre, og føler der er brug for dem, kan være med til at holde hjernen frisk og forlænge livet.”
Der ses flere ældre med skarpere hjerner end tidligere, fordi de i større grad er blevet stimuleret. Bedre økonomi, helbred og uddannelse har været med til at udskyde alderdommen og bevirker, at flere ældre forbliver længere på arbejdsmarkedet. I dag repræsenterer fremtidens ældre et stort potentiale som forbrugere, arbejdskraft og samfundsborgere.
”Selv om der er en aldersforstoppelse, især i de nordlige lande, og en forherligelse af tempo og ungdom, får seniorsegmentet stadig større magt og indflydelse. Det er dem, der er økonomisk bedst stillet, og de brillerer også med godt helbred og livskraft,” pointerer Henning Kirk.
Han håber på, at tidens tendens til at fokusere mere på de arbejdsdygtige, uafhængige og aktive ældre tyder på, at den negative ældreforståelse er ved at forsvinde til fordel for et mere positivt syn på det at blive gammel. 

Læs mere: Tandbørsten kan redde ældres liv

Fire gode råd til et langt liv

Henning Kirk mener, at man selv kan gøre en stor indsats for at holde hjernen og sig selv frisk i en høj alder.

Få hans bedste råd her: 

1. Sørg for at bevare de sociale relationer. Mød nye mennesker og tilbring tid sammen med både store og små børn. 

2. Bevar fremfor alt, den barnlige nysgerrighed og få den stillet på flere måder. Lad være med at gøre som du plejer – bryd rutinerne. Folk, der kommer op i årene, har en tendens til at køre i den samme rille, da det er mest trygt. Men det går ikke. Hvis man sørger for at opleve noget nyt, så udvikler man hjernens netværk af hjerneceller.  

3. Lær et nyt sprog og vedligehold de sprog du har lært. Studier viser, at tosprogede kan holde hjernen friskere i længere tid. Det at kunne jonglere med to sprog forebygger, at hjernen nedbrydes.

4. Lyt til musik og lær gerne at spille på et instrument. Musik styrker motorikken, følelseslivet og rytmen.
5. Dyrk motion. Jo ældre man bliver, jo større konsekvenser er der ved at være inaktiv. Problemet for mange ældre er, at de får for lidt ilt til hjernen, og det gør dem trætte. Motion styrker kredsløbet og tilfører ilt til hjernen. Når man træner, dannes der nye hjerneceller uanset alder.

Vi forsætter med at blive ældre 
  • Siden midten af 1900-tallet er dødeligheden blandt de ældre i Danmark faldet støt med en til to procent om året. Og hvis udviklingen fortsætter i samme takt, kan piger, der bliver født i dag, se frem til at blive op mod 100 år. Drengene lidt mindre. I dag ligger den forventede levetid for kvinder på lidt over 80 år og på 76 år for mænd.
  • Jeanne Calment er verdens hidtil længstlevende menneske. Hun blev 122 år og var en legende i Arles i Frankrig, hvor hun kom fra. Hun var 1,40 høj og vejede 40 kg. Hun overlevede sin mand, sit barn og sit barnebarn. Hun klarede sig selv, indtil hun blev 110 år. Hun elskede god chokolade og røg hver dag et par cigaretter – dog uden at inhalere.

  • Danmarks ældste er Agnes Elisabeth From Steenstrup i Fredensborg, som er født i Nexø d. 24. november 1903.

  • Henning Kirk er aldringsforsker, foredragsholder og seniorkonsulent. Han er blandt andet forfatter til bogen ’En kort guide til et langt liv’, hvor du kan finde flere gode råd.
    Læs mere på henningkirk.dk

Læs mere: Hørenedsættelse hos ældre - sådan gør du



Få de seneste artikler direkte i din indbakke