YES! - Det er overgangsalderen

For bare ti år siden blev kvindens klimakterium betragtet som en behandlingskrævende lidelse, som hver tredje kvinde fik hormoner for at forebygge og lindre. Men siden 2002, hvor hormonerne viste sig at give kræft og blodpropper, er menopausen kommet til ny ære og værdighed som et højdepunkt i kvindens udvikling

YES! - Det er overgangsalderen

Depressioner, humørsvingninger, invaliderende svedeture, styrtblødninger, søvnløshed, manglende sexlyst og –appeal, inkontinens, skøre knogler, vægtstigning, hovedpine, svamp, forhøjet blodtryk, ledproblemer ... helt frem til begyndelsen af dette årtusinde var det, hvad kvinder fik stillet i udsigt, når overgangsalderen nærmede sig.

Syv ud af ti gik til læge, når de første hedeture eller blødningsforstyrrelser meldte sig. Cirka halvdelen af dem fik ordineret kvindelige kønshormoner, østrogen og gestagen. Typisk i fem år eller mere. Overgangsalderen var en nedtur, der kun kunne forventes at blive værre, mente de fleste.

"Vi blev bombarderet med trusler og reklameslogans om, at uden hormoner ville vi blive 'skøre' – underforstået i hovedet og knoglerne. Det var blevet en lidt for god forretning at skræmme kvinderne og deres familier," husker seniorforsker og praktiserende læge dr. med. Lotte Hvas.

Symptomerne for overgangsalder udeblev

Hun var én af de læger og forskere, der tidligt begyndte at undre sig - højlydt - over de generelt negative forventninger og receptrutiner, der blev stadig mere almindelige op gennem 1990'erne. I november i år modtog Lotte Hvas Carlsbergs Mindelegat for sin snart 20 år lange kamp imod sygeliggørelse og medicinering af raske mennesker i det danske sundhedsvæsen. Et arbejde, som kulminerede i 2008 med doktordisputatsen 'Medicin til raske – en syg idé?', der bygger på omfattende spørgeskemaundersøgelser og interviews med midaldrende kvinder fra hele Danmark.

"Min egen overgangsalder begyndte allerede, da jeg var 41. Og det overraskede mig faktisk, at hverken jeg selv, mine veninder eller patienter oplevede de invaliderende symptomer, der i lægeverdenen gik under fællesbetegnelsen 'menopausalt syndrom'.

Tværtimod mødte Lotte Hvas masser af midaldrende kvinder, der havde det ok fysisk og bedre psykisk end nogensinde før. Kvinder, der følte sig friere, gladere og mere respekterede, end da de var unge.

Læs mere: Voksne kvinder får også bumser

Humøret bliver bedre

Samtidig rokkede flere internationale forskningsprojekter ved forestillingen om klimakteriet som ren lidelse. De fleste kvinder oplevede hedeture, men syntes egentlig nok, de var til at leve med. Hverken fornøjelige eller fuldkommen ulidelige. De fysiske gener var ofte mildere, end kvinderne havde forventet, og de psykiske var der slet ikke belæg for, viste det sig. Helt generelt er midaldrende kvinder markant mere tilfredse med livet end kvinder i 20'erne og 30'erne, opdagede Lotte Hvas.

"Mange fortalte, at de var blevet bedre til at sige fra. At de havde meldt sig ud af flinkeskolen og turde stå på deres ret. Det skal der jo nok være nogle, der har opfattet som hysteri. Men for kvinderne selv var det jo ikke noget problem. Tværtimod," konstaterer Lotte Hvas.

"De oplevede en ny frihed, da børnene blev store. På jobbet gjorde erfaringen det lettere at præstere, familiens økonomi var som regel bedre end i de unge år, huset var indrettet, og de alvorlige aldersskavanker langt ude i fremtiden."

Kvinder rammes næsten dobbelt så hyppigt af depression som mænd, så idéen om at sygdommen er hormonelt betinget lå lige for. Tal fra PsykiatriFonden viser imidlertid, at kvindernes depressioner typisk er mildere end mændenes. Tæller man kun de patienter, der rammes meget hårdt, er der næsten lige mange mænd og kvinder.

Aldersmæssigt er der heller intet, der tyder på, at de 45 til 54-årige kvinder er hårdere ramt end andre. Tværtimod, påpeger lektor i medicinsk kvinde- og kønsforskning ved Københavns Universitet Birgit Petersson.

"Den højeste forekomst af depressioner hos kvinder ser vi i 30-40 års alderen. Og det er faktisk kvinder med børn, der er mest udsatte," siger hun.

40 til 50 års alderen er derimod en periode med masser af overskud:

"Danske kvinder i 40'erne og 50'erne er generelt sunde, de ser godt ud og er ikke nedslidte, som folk andre steder i verden. De har både overskud til at gå i teatret, deltage i studiekredse, gå i biografen og holde liv i gymnastikforeningerne. Overalt i kulturlivet møder du udadvendte, sprudlende, midaldrende kvinder, der gør alle de ting, de havde lyst men aldrig tid til, mens børnene var små," siger Lotte Hvas.

Læs mere: Hormonbehandling øger risikoen for æggestokkekræft

Glæd dig til du bliver 40

'Et nyt og vidunderligt kapitel begynder med de 40. En befriende forvandling venter.'

Sådan skriver læge, foredragsholder og forfatter Charlotte Bech i en ny bog om netop overgangsalderen. 'Hormoner i balance' med undertitlen 'sundere, slankere og stærkere med naturens egne midler' er udkommet på Politikens Forlag, og et af Charlotte Bechs mest glædelige budskaber er, at overgangsalderen allerede så småt begynder i 35 års alderen og varer cirka et kvart århundrede.

Glædeligt fordi den vigtigste mission fra nu af er at nyde livet. Slut med tapsvedende workout, selvfornægtelse og dårlig samvittighed over de ekstra par kilo på sidebenene. En smule fedtvæv på lår og hofter holder gang i østrogenproduktionen, som styrker knoglerne, forklarer lægen. Og vel er motion en god ting, men det skal være sjovt, og man skal helst kunne snakke imens, råder forfatteren, der anbefaler yoga, lun kryddermælk og otte-ti timers søvn hver nat som de bedste midler til at styrke den indre ro og livsglæde i overgangsårene.

Hendes budskaber bakkes op af en stribe af hendes egne kendte og ukendte kvindelige patienter, som i bogen beskriver, hvor befriende det er at slippe for menstruationssmerter, mindreværd og angst for fremtiden.

Charlotte Bechs bog bygger på det flere tusind år gamle indiske sundhedssystem Ayurveda. Her er hormonpiller i bedste fald dømt overflødige. I værste fald skadelige. Således beretter radiovært Monica Krog-Meyer i bogen om, hvordan hun fik graviditetssymptomer af det hormontilskud, hun i sin tid fik mod blødningsforstyrrelser.

Kvinderne bliver væk

Bivirkningerne blev da også det vendepunkt, der for ti år siden ændrede danske kvinders opfattelse af hormontilskud fra at være en privilegeret ret til at blive befriet for truende plager til at være en trussel i sig selv. Og opfattelsen af overgangsalderen fra lidelsesfuld rutsjebane til et højdepunkt. Det skete nærmest fra den ene dag til den anden, husker Lotte Hvas om de første sikre meldinger om bivirkninger som brystkræft og blodpropper.

"Fra den ene dag til den anden holdt kvinderne op med at søge læge på grund af overgangsalder. Nu ser vi dem næsten aldrig mere. Det er jo først og fremmest godt, for hvorfor skal man gå til læge for noget der er en helt naturlig del af et kvindeliv? Men samtidig er der en lille risiko for, at de kvinder, der rent faktisk har det rigtig slemt, holder sig væk. Der er sikkert nogle derude, som vi godt kunne hjælpe, men som aldrig kommer," formoder hun.

I sin praksis har Lotte Hvas nemlig også fra tid til anden mødt kvinder, som ikke kan sove om natten på grund af svedeture. Kvinder, der bløder så voldsomt, at de ikke kan tage bussen ind til byen uden at bløde ud på sædet. Og kvinder, der helt har opgivet tanken om sex, fordi de er ude af træning og har tørre slimhinder. De kvinder kan hjælpes. Også med andre midler end hormoner, understreger hun.

"Generelt kan mange gener jo forebygges ved at leve sundt og holde kroppen i form. Det gælder også på det seksuelle område. En kvinde der ikke har haft sex i mange år, f.eks. efter en skilsmisse, kan have svært ved at gennemføre samleje på grund af tørre slimhinder. Dér kan en kortvarig lokal behandling, f.eks. med hormonstikpiller, godt være lige det lille skub der skal til for at få et tilfredsstillende sexliv mange år frem."

Læs mere: Et godt sexliv efter overgangsalderen

Flere gode historier om klimakteriet, tak

Lotte Hvas er forsigtig med, hvordan hun udtrykker sig. Hun understreger flere gange, at kvinder ikke selv er skyld i deres klimakterieproblemer. De nedarves ofte fra mor til datter, men rammer også i flæng. Man kan altså ikke bare tage sig sammen og få et godt klimakterium, pointerer hun. For hun har set, hvordan den slags myter direkte kan påvirke sundheden.

"Hvis vi omtaler overgangsalderen som en trussel mod kvinderne - som om de nærmest står med det ene ben i graven, er vi med til at gøre den fortælling mere virkelig. Omvendt kan vi også vælge at omtale overgangsalderen som en positiv periode med mulighed for udvikling. Ord kan gøre meget, men ikke alt," siger hun og afslører at studielegatet fra Carlsbergs Mindefond netop skal bruges til at undersøge sammenhænge mellem ordvalg, fælles fortællinger, sundhed og sygdom.

For tiden er hun især betænkelig ved medicinalindustriens nye tiltag for at få midaldrende mænd til at tage testosteron, der skal styrke potensen, muskelkraften og andre maskuline træk. Ligesom kvinder producerer mænd færre kønshormoner fra omkring 50 års alderen. 'Andropausen' kalder man mandens overgangsalder, og symptomerne kan efter sigende godt ligne kvindernes.

"Men der er altså en usund tankegang at gå ind i. Jeg ser overskrifterne for mig; 'Hver femte mand over 60 er ikke nok mand'. Der kan hurtigt opstå nye myter og angst, der betaler sig alt for godt for medicinalindustrien. Og testosteron er kræftfremkaldende. Vi risikerer at bruge sundhedssektorens sparsomme ressourcer på at behandle raske mennesker, så de bliver syge," advarer hun.

Gener der kan skyldes klimakteriet

  • Hedeture/svedeture. Hvorfor kroppens termostat sætter ud og giver mange kvinder (og nogle få mænd) en blussende fornemmelse fra brystet og op i kinderne, mens andre sveder, så sengetøjet kan vrides, ved man faktisk ikke. Men man ved, at stress forstærker tendensen, og at nogle har glæde af akupunktur, andre får det bedre af at gå med silkeundertøj. Der findes masser af bud på, hvad der virker
  • Blødningsforstyrrelser. De fleste oplever en periode med uregelmæssige og kraftige blødninger, når menstruationerne forsvinder – hos andre forsvinder de bare. Kommer måske igen i en periode og forsvinder så igen. Uregelmæssigheder er normalt, men pletblødninger og kontaktblødninger (under samleje) kan skyldes alvorlige sygdomme. Så det skal man gå til læge med.
  • Tørre slimhinder. Kan gå ud over sexlivet. Eksplorationscreme købes på apoteket uden recept. Lægen kan også vælge at ordinere en lokal hormonbehandling, der kun påvirker en mindre del af kroppen i stedet for piller.
  • Søvnproblemer. Kvinder der sveder meget om natten kan have svært ved at sove. Søvnbehovet falder desuden med alderen.
  • Afkalkning af knoglerne er til dels hormonelt betinget men forebygges ikke længere med kønshormoner på grund af kræftrisikoen.


Gener, der næppe skyldes klimakteriet

 

  • Depression. Der er ingen tegn på, at kvinder i klimakteriet er mere deprimerede end kvinder i andre aldersgrupper. Tværtimod. En depression behandles som regel med antidepressiv medicin, lys, motion og/eller samtaleterapi.
  • Inkontinens. Børnefødsler gør mange kvinder slappe i bækkenbunden og med alderen kan den blive endnu slappere. Urinvejene forandrer sig også i forbindelse med menopausen, og her kan en lokal hormonbehandling vise sig effektiv. Bækkenbunden kan derimod trænes op igen – hele livet.
  • Ledproblemer. Er et aldersfænomen. Ikke hormonelt betinget.
  • Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. Skyldes som regel andre forhold i livet, som for eksempel stress og andre belastninger.
  • Hovedpine. Er ikke en typisk klimakteriegene. Mange kvinder oplever tværtimod, at den hovedpine, de plejede at døje med i forbindelse med menstruation, forvinder, når menstruationerne ophører.
  • Overskæg. øget hårvækst og andre maskuline karaktertræk skyldes det mandlige kønshormon testosteron, som kvinder også producerer. Nogle kvinder får øget hårvækst, når balancen mellem østrogen og testosteron forrykkes. Testosteronmængden falder imidlertid også.
  • Søvnproblemer. Søvnbehovet falder, når alderen stiger. Snorken og søvnapnø bliver også værre, men er ikke hormonelt betingede. Overvægt kan derimod godt være en årsag.
  • Vægtøgning. Der er en tendens til, at kvinder får mere æblefacon (usund) og mindre pærefacon (sundere) i forbindelse med at kroppen producerer færre kvindelige kønshormoner. Men vægten stiger ikke markant mere i overgangsalderen end inden og efter.

Kilde: seniorforsker og praktiserende læge dr. med. Lotte Hvas

 Læs mere: Lykke er...



Få de seneste artikler direkte i din indbakke