Den moderne familie

Endnu en familie er blevet opløst, eller i hvert fald ændret til en anderledes familie end den traditionelle kernefamilie

Den moderne familie

Så skete det igen. Jeg har kendt både hende og hendes familie fra hun var en halvstor pige på 10-12 år. Fulgt hende op gennem gymnasiet og universitetet. Jeg har snakket prævention og testet hende for kønssygdomme, når hun har været i byen uden tilstrækkelig beskyttelse. Så forelskelse. Den eneste ene. Forventningsfuld før brylluppet og vaccinationer til bryllupsrejsen. Første graviditet, fødsel og søde, glade nybagte forældre, der møder op sammen til kontroller af den lille ny.

Hun havde vel ikke en egentlig fødselsdepression, men hun var godt presset og overvældet af, hvor meget sådan et lille barn fylder og hvor meget tvivl, man kommer i kontakt med. Nogle samtaler omkring samliv, og hvor svært hun syntes det var, at få gang i lysten til ham igen, fordi hun syntes han tog det hele lige lovligt let og hun stod med hovedparten af ansvaret. Specielt efter hun startede på job igen. Følte sig alene og ked af det

Anden graviditet. Den var noget drøjer end den første, for nu var der jo også det første barn, der skulle hentes, bringes og passes. Mad, der skulle være klar til klokken 18 og tøj, der skulle vaskes. Og hendes job var bedre egnet til de tidlige afhentninger, så hun var ret brugt. Anden barns fødsel og børneundersøgelser, hvor hun nu kom alene. Samtaler, fordi hun syntes alt i deres liv gik op i børn og praktikaliteter. Og hans træning til triatlon.

Hun syntes, at hun blev mere og mere indebrændt og en sur kone, mens han egentlig bare var glad og let til sinds, og syntes deres liv var rigt. Hun forsøgte virkelig, at være positiv og rummelig. Forsøgte at lade være med at gå op i petitteser og i stedet nyde det her og nu. Men dybest set følte hun sig alene og ked af det, og han forstod det simpelthen ikke, når hun forsøgte at forklare ham det.

Han syntes vel egentligt bare, at hun var lidt utaknemmelig og bare skulle være glad for alt det de to havde skabt sammen.

Fandt en anden

Han fik nyt job, og de kunne flytte til et nyt og større hus. Hun gik lidt ned i tid, for at få enderne til at mødes. Han arbejdede mere og ofte også, når han kom hjem efter ungerne var puttet og i weekenderne. Det kunne hun sagtens forstå, for sådan et job kræver den slags indsats, men hun var ret meget alene med børnene.

Hun blev ikke en gladere kone af det og når hun prøvede på at få ham til at deltage lidt mere, så syntes hun, at hun blev en kælling, hvilket han dybest set nok var enig med hende i.

Og så pludselig begyndte hun alligevel at se gladere ud. Tabte sig de graviditetskilo, der havde sat sig og begyndte at løbe lange ture. Fik manden til at stå for børne-hentning én gang om ugen. Tog på kursus med arbejdet. Strålede. Og så gik hun.

Han brød fuldstændig sammen og fattede ikke, hvad der var sket. Den næsten to meter høje mand, sad i stolen overfor mig og hulkede. Hun havde fundet en anden. Var topforelsket. Han bebrejdede sig selv, at han ikke havde taget det mere alvorligt, når hun gerne ville have mere tid med ham, eller når han affærdigede hendes klagen over hans manglende nærvær, som brok.

Han forstod ikke, at hun bare kunne forlade deres lille familie, og var parat til at ændre alt, for at få hende tilbage. Han var overhovedet ikke i tvivl om sin kærlighed til hende, mens hun sagde, at hun ikke havde mere kærlighed tilbage til ham. At hun havde forsøgt at råbe ham op i årevis og nu var der ikke mere tilbage.

Deles om børnene

Nu kører de en syv-syv ordning. Det var de helt enige om, for de mener heldigvis begge to, at de er lige gode forældre og elsker deres unger lige højt. Han bor i huset og har en uge, hvor han henter børn tidligt hver dag og kører hele menageriet alene til punkt og prikke. Og derefter en uge, hvor han arbejder natten sort, for han kan ikke holde ud at være derhjemme, når han ikke har børnene.

Hun er flyttet i en lille lejlighed alene, hvor ungerne deler det ene værelse. Hun nyder både de syv dage, hvor hun kan knuselske sine børn, men også den anden uge, hendes ’fri-uge’(!), hvor hun kan dyrke sin nye kærlighed, spise på restaurant og føle sig ung og lettet for forpligtelser. Hun savner selvfølgelig sine børn forfærdeligt i den uge, og græder stadig, når hun har afleveret dem efter syv dage med intenst moderskab.

Han ærgrer sig over, at han ikke tog det alvorligt, når hun ’brokkede’ sig, at han ikke så, at hun var så ked af det. Hun ærgrer sig over, at hun ikke formåede at formidle, hvordan hun egentligt havde det, på andre måder end anklagende, så han kun hørte det som ’kællinge-snak’.

De er en god familie fortsat. En ny slags familie og det skal nok blive rigtig fint, men jeg kan godt forstå, at de begge to ærgrer sig over, at det alligevel ikke lykkedes. Jeg kan godt huske, hvor forelskede og lykkelige de så ud, da de stod med den første positive graviditetsprøve i hånden og så ud som om, at de to var skabt for hinanden.

Lise-Lotte Hergel er praktiserende læge i Lyngby. På denne side løfter hun en flig af sløret for nogle af de overvejelser, en praktiserende læge kan gøre sig i forhold til sine patienter, og de problemstillinger, som de kommer med.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke