Der må være et alternativ til fedmeoperationer

Af Søren Damgaard

I det seneste år har flere læger meldt ud, at den eneste løsning for svært overvægtige er en gastrisk bypassoperation. Det vil i praksis sige, at en større del af mavesækken og en lille del af tyndtarmen kobles fra. Først vil jeg slå fast, at et solidt vægttab rent faktisk kan lade sig gøre, for den der vil, besidder en stor portion viljestyrke og tro på sig selv og egne evner. Uden den rette vilje og selvtillid vil ingen dog have en chance for at fuldføre et sådan projekt med succes. Jakob på 23 år, som jeg kender via mit arbejde, har 'naturligt' tabt over 90 kg ved at takle sit vægttab på samme måde, som en elitesportsudøver håndterer de udfordringer, der mødes på vejen til toppen. Det gælder altså om at finde konkurrencegenet frem og være indstillet på at give afkald på nogle ting. Nogle mennesker har altså evnerne til at kaste sig helhjertet over en disciplin, andre har det ikke.

Da der i øjeblikket er omkring 25.000 danskere, som opfylder kriterierne for en fedmeoperation, og hver operation koster cirka 200.000 kr., vil samfundets nuværende udgifter til operationer nærme sig fem milliarder, hvis alle skal opereres. Uden en operation kan regnestykket dog blive langt dyrere for staten, da sygdom, nedslidning og belastningsskader let vil invalidere de overvægtige, gøre det sværere for dem at bevare en normal tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed øge sundhedsudgifterne.

Alle har et ansvar
Vores samfund opfostrer til stadighed nye overvægtige, og forsyningskæden til fedmeoperationerne vil være intakt mange år fremover, indtil der findes en radikal løsning. Selv om den enkelte naturligvis må påtage sig et ansvar for sit eget liv, mener jeg, at regeringen og samfundet bør ransage sig selv og vedkende sig et medansvar. Der er helt klart plads til forbedringer.

Sagen er, at stadig flere kommer til at fralægge sig en stor del af ansvaret for selv at gøre noget, fordi de mange operationer er med til at opbygge en forventning om, at staten skal løse den enkeltes problemer med overvægt gennem en samfundsbetalt fedmeoperation. Selv om det i princippet er positivt, at staten er villig til at betale for operationerne, ser jeg samtidig en usund cirkel med et samfund, som passivt ser til, mens reklamer for slik og fastfood bearbejder befolkningen til en uhensigtsmæssig livsstil. Der tillades slik i børnehøjde foran kassen i supermarkedet og underlødige, fedende produkter er ofte så billige, at mange får svært ved at sige nej til den usunde livsstil. Det er dyrt for den enkelte at leve sundt, men langt dyrere for samfundet at friste svage sjæle med underlødige produkter.

Der er næppe tvivl om, at alle danskere kender McDonald's, Coca-Cola og Kims Chips. Men at hele 18 procent af de danske mænd og 9 procent af kvinderne ifølge en nyere undersøgelse ikke kender vores hæderkronede knoldselleri, er ligegodt overraskende for mig. Selv om du som læser af dette blad formodentlig er dus med sellerien, vil jeg alligevel slå et slag for den og minde dig om de mange tilberedningsmuligheder, og om hvordan denne og de øvrige rodfrugter kan være med til at gøre vores hverdagsretter både langt sundere og rigere på smag.

I gennemsnit spiser vi kun 147 gram grøntsager om dagen, altså under halvdelen af de 300 gram som grøntsagerne bør udgøre af de daglige '6 om dagen'.

Tip til at få flere rodfrugter ind i hverdagen

- Læg stegen eller andre ovnretter på et underlag af grøntsager. Læg eksempelvis en nakkekam oven på knoldselleri, æbler, løg, laurbærblade, salt og peber.

- Svits nogle grøntsager møre på en pande i lidt olivenolie næste gang du laver mad. Det tager kun 10 minutter. Skær eksempelvis selleri og gulerødder i skiver og strimler, og svits dem sammen med timian, nødder og akaciehonning.

- Har du rigeligt med blandede rodfrugter og løg liggende, kan du altid lave en grov bondesuppe. Husk sellerien! Kog eksempelvis et stykke kalvebov eller en skank i halvanden time med timian og laurbærblade, og tilsæt derefter masser af grove grøntsager. Spis suppen, når grønsagerne er møre.

- Rå, revet selleri eller andre grøntsager, eksempelvis rødbeder, kan altid erstatte agurken i tzatziki – det er perfekt som vintertilbehør. Riv eventuelt lidt æbler med eller erstat hvidløg med peberrod.

- Server en let selleripuré til frikadellerne eller koteletterne i stedet for sovs. Skær sellerien i grove tern, kog til den er mør i letsaltet vand, blend med en stavblender, tilsæt mælk til en cremet konsistens og smag til med peber og lidt olivenolie.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke