En lækker unge!

Af Lise-Lotte Hergel

Hun er netop blevet fem år og møder derfor med sin far til fem års undersøgelse og efterfølgende vaccination. Og hun er fuldstændig uimodståelig!

Hun går forrest med sikre skridt ind ad min dør medbringende en tegning til mig, som skal op og hænge på min opslagstavle. Den skal erstatte den tegning, jeg faktisk fortsat har hængende, fra hun var tre år. Hun synes nemlig, den er pinlig barnlig.

Hun sætter sig på stolen overfor mig og siger højt og klart 'Nå!', som i 'skal vi så se at komme i gang, vi to'.

Normalt spørger jeg altid forældrene, om der er noget, der bekymrer dem ved barnet, så jeg kan sikre mig, at vi kommer omkring de ting, der kunne være problematiske. Men den lækre unge mener faktisk selv, at hun kan svare på det spørgsmål, og hendes svar er klart, at der absolut intet er at bekymre sig over. Dog mener hun, at skolen, som hun skal begynde i til sommer, godt kan gå hen at blive lidt kedelig, for hun kan allerede stave til sit eget navn og tælle til ti - på engelsk!

Ved alt om at lytte på hjerter
Jeg får uden problemer lov til at undersøge hende, for hun løfter selv op i blusen og forklarer mig, at hun jo selv har et lægesæt derhjemme, så hun ved alt om at lytte på hjerter. Og da jeg spørger hende, om hun kan løbe stærkt, så rejser hun sig prompte og åbner døren ud til gangen for at tage en tur for fuld hammer op og ned ad gangen. Så det kan hun så absolut.

Hun hopper og hinker. Hun bliver målt og vejet, og vi tester hendes syn, og hun er så dygtig og kan se selv de mindste ting, som hendes far, der står betydeligt nærmere på, ikke kan.

Indtil nu har jeg udelukkende talt med hende, og alle undersøgelser er foregået uden skyggen af indblanding fra faren. Det er så forunderligt, at sådan et lille barn kan medvirke og samarbejde så yndigt, så jeg bliver nærmest helt rørt over hendes tillid. Ikke fordi hun er poleret korrekt, for hun stiller sådan set spørgsmål om alt, hvad jeg gør, og jeg slipper ikke af sted med en let forklaring. Hun vil vide, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Men hun gør det bare med sådan en fin nysgerrighed og tro på, at vi er i øjenhøjde, og at hun har krav på at blive taget alvorligt. Det skal nok gå for hende.

Godkendt med kryds og slange
Nu skal vi så over til det lidt mere alvorlige, for hun skal ind til sygeplejersken og vaccineres. Men selv det er hun så godt forberedt på, at hun med oprejst pande går ind til 'bødlen' og stikker armen frem, og hun græder kun ganske lidt og forklarer mig, at hun helst ikke ville græde, for det gjorde Mattias fra hendes børnehave nemlig ikke. Eller det påstår han i hvert fald!

Da jeg fortæller hende, at nu er alle lægeundersøgelserne i 'Barnets bog' udfyldt, at hun er godkendt med både kryds og slange, og at hun ikke mere skal til børneundersøgelser hos mig, men fremover hos skolelægen eller sundhedsplejersken, så kigger hun på mig med en snert af medlidenhed og siger trøstende, at hun jo bare kan få ondt i ørerne ind imellem, så jeg ikke kommer til at savne hende for meget!

Resten af den dag, var der faktisk ikke rigtig noget, der kunne slå mig ud, og hvis hun har den effekt på sine omgivelser, så lover det godt for denne fem-årige lækre unge.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke