Er der andre muligheder end madpakken?

Af Søren Damgaard

Jeg har tidligere arbejdet med måltidskvaliteten i de københavnske daginstitutioner, og derigennem har jeg talt med et utal af forældre og pædagoger omkring deres opfattelse af, hvad der ville være det optimale måltid. Det er mit klare indtryk, at vi i Danmark har en god og stærk madpakkekultur, og at den traditionelle madpakke i vid udstrækning opfylder de ernæringsmæssige krav. Derudover er den værdsat af både børn og pædagogerne, der bestemt ikke ønsker den ændret for enhver pris, selv om de selvfølgelig altid er åbne for forbedringer.

Som regel forberedes frokosten ved, at der dækkes bord af en pædagog sammen med et par børn, som tager madkasserne ud af køleskabet og fordeler dem. Derudover dækkes der op med tallerkener, vand, servietter med mere, inden resten af børnene inviteres indenfor til frokost. Disse måltider er ofte utroligt hyggelige, og hvis nogen skulle have glemt madpakken, finder man en løsning i form af et par madder.

Der er ingen tvivl om, at børnene værdsætter måltidet, og der er efter min opfattelse ingen grund til at have dårlig samvittighed over at servere madpakker for vores børn i børnehaven. De medbragte madpakker stimulerer dog ikke i nævneværdig grad børnenes nysgerrighed over for nye fødevarer, da børnene jo holdes fast i hjemmets almindelige spisevaner. Dette kan være særdeles uheldigt og en medvirkende faktor til, at en del børn forbliver kræsne, da de af pædagogerne ikke udfordres og opfordres til at smage nyt i børnehaven. Senere i livet vil en ensidig kost, som jo er konsekvensen af kræsenhed, let give øget risiko for fejlernæring med blandt andet større sandsynlighed for hjertekarsygdomme, kræft og overvægt til følge.

Børn tør smage uden forældrene
Da børn ofte er langt mere åbne for at smage nyt sammen med andre børn og voksne, hvor maden ikke kædes sammen med interne magtkampe med forældrene, kan maden uden for hjemmet faktisk spille en særdeles vigtig rolle for den senere sundhed i livet.

Børn, som for længst har overbevist både sig selv og deres forældre om, at de ikke kan lide f.eks. rugbrød, åbner ofte både øjne og mund, når de præsenteres for maden på en ny og spændende måde uden for hjemmet. Hvis børnene derudover selv er med til at lave maden, er der faktisk ofte ingen grænser for, hvad de kan lide – også selv om forældrene stort set har givet op.

Mange af vores blivende kostvaner grundlægges naturligvis i barndommen, og der er derfor store sundhedsmæssige fordele ved som samfund at prioritere dette område, så vi kan komme kræsenhed og ensidige spisevaner til livs, fordi det øger sandsynligheden for, at børnene også som voksne vil komme til at spise sundt og varieret. Begynder vi først at inddrage barnet i måltidet og madlavningen, når det fylder 13 år, er overvægtig og skal på julemærkehjem, er det desværre ofte for sent. Medtænker man, at det endvidere er regeringens hensigt, at den danske middellevetid skal være blandt de 10 højeste i verden i 2020, er de mindstes ernæring med rette et fokusområde, og hvor det på sigt givet vis vil kunne være medvirkende til at reducere samfundets sundhedsudgifter, hvis man har held til at finde de rette løsninger.

Når den kommende frokostordning skal vælges i børnehaverne, kan jeg derfor kun opfordre til, at man giver sig god tid til at vælge en model, der inddrager børnene og stimulerer deres nysgerrighed og sanser.

Ernæring for mindre børn
Ernæringsmæssigt er anbefalingerne for voksne og børn i denne aldersgruppe grundlæggende de samme. Derfor vil jeg mene, at alle med et minimum af interesse for sund mad med god samvittighed kan påtage sig ansvaret for et sundt frokostmåltid. Der er ingen grund til at gøre tingene mere komplicerede, end de er. Man bør især lægge sit fokus på det pædagogiske måltid – slet og ret skabe en god kultur omkring det at sidde sammen ved et bord og spise – og på at give børnene en positiv madoplevelse. De vigtigste spørgsmål at stille sig selv er: Kan børnene spise sig mætte? Spiser de groft, grønt, magert, og får de hyppigt fisk? Kan man svare ja til det, går det ikke helt galt - det er dog en god ide at følge frokosthånden, læse mere i 'Alt om kost'.

Lad børnene hjælpe til

Selv om der serveres medbragte madpakker, og køkkenet ikke er godkendt til egentlig madproduktion, er der masser af muligheder. Inddel eksempelvis børnene i grupper, der skiftes til at hjælpe med at tilberede lidt små retter sammen med en pædagog og en medhjælper. Nedenfor er der fem forslag til aktiviteter, som børnene kan hjælpe med:

  • Server eventuelt grove grøntsager som gulerodsstænger og blomkålsbuketter med yoghurtdip som supplement til de medbragte madpakker
  • Drop madpakken en gang om ugen og erstat den med en suppedag – evt. med hjemmebagte boller
  • Lav 'dagens frugtsalat' - eventuelt med en marinade af lidt juice og honning eller med lidt rosiner/nøddedrys
  • Planlæg faste årlige temauger hvor madlavningen er en del af arrangementet
  • Marker højtiderne med mad og madlavning


Få de seneste artikler direkte i din indbakke