Er du depressiv, fordi du mangler byggeklodser?

Mange forbinder depression med dét at være meget ked af det og trist, men det er langt fra alle depressioner, der kommer til udtryk på den måde. Hos nogle mennesker består depressionen i en mangel af følelser også de “negative” og én af årsagerne til denne type depression kan findes i vores kost.

Er du depressiv, fordi du mangler byggeklodser?

Den kolde depressionI dette blogindlæg skal det handle om den type af depression, som jeg kalder den kolde depression. Jeg kalder den kold, fordi de af mine klienter, som har denne type af depression beskriver, at de føler sig kolde indeni, idet de har et tydeligt fravær af følelsesvariation. Den kolde depression kommer til udtryk som apati, kedsomhed og en fornemmelsen af at være ”flat-linet” rent humørmæssigt, alle udsving er forsvundet, og der er en fornemmelse af at være unaturlig følelsesneutral. Ved denne type depression mangler man fysisk energi til at komme ud af sengen om morgenen, man føler sig træt dagen igennem og skal presse sig selv for at bevæge sig. Ens drive, entusiasme og motivation er helt i bund og evnen til at koncentrere sig og fokuserer er dårlig. Det kan være umuligt at koncentrere sig om at læse en bog, man bliver alt for let distraheret og læser den samme linje igen og igen. Evnen til at holde kropsvarmen kan være nedsat, man har tit kolde hænder og fødder. Man tager alt for let på i vægt. For at komme op i gear og for at kunne føle bruger man typisk stimulanser som kaffe eller andre “oppere” så som chokolade, slankepiller, amfetamin eller kokain. Ved den kolde depression kan hash, alkohol og tobak virker som en opkvikker i stedet for en afslapper, som de gør hos langt de fleste.

Når vi taler om en depression, som har dette udtryk, kan det være en god indikator for, at man er ude af stand til at producere tilstrækkelige mængder af den gruppe af neurotransmittere der hedder catecholaminer, som er dopamin, adrenalin og noradrenalin*.

Igangsættende catecholaminerCatecholaminerne dannes af aminosyren tyrosin, som vi får gennem proteiner i vores kost eller ved, at vi omdanner aminosyren phenylalanin til tyrosin. Proteiner fås bedst ved at spise kød og æg. For at tyrosin kan laves om til neurotransmittere, der kan virke aktivt i hjernen og kroppen, kræves en kemisk proces, hvor der bruges co-faktorer, så som vitaminer (fx B3 & B6), mineraler (magnesium & kobber), energi og enzymer. Derfor er dannelsen af neurotransmittere ikke kun afhængig af, at du får nok kød/protein men også af, at du spiser grøntsager, bær, frugt, nødder, frø, kerner og generelt har en sund og fornuftig livsstil.

Catecholaminernes overordnede formål er at gøre os opmærksomme og beredte til at takle ændringer i vores ydre og indre miljø, som kræver handling. De skaber generelle fysiologiske ændringer, som forbereder kroppen på fysisk aktivitet og virker i vores sympatiske nervesystem og binyrer. I sin yderste potens aktiverer de vores kamp/flugt respons, som vores overlevelse afhænger af, hvis vi er i faretruende situationer. Det er dem, der starter vores stressrespons og er derfor tæt forbundet med midlertidige og kroniske stresstilstande.

Når catecholaminerne produceres i optimale mængder er det bl.a. dem, der står for et godt og stabilt aktivitetsniveau dagen igennem. De sikrer, at vi er opmærksomme på alle de vigtige begivenheder omkring os og indeni os, så vi kan agere hurtigt og beslutsomt på dem. De begejstrer os ved gode nyheder og alarmerer os ved trusler. Julia Ross som har inspireret mig til at arbejde målrettet med aminosyrer, beskriver catecholaminerne som vores indre ‘cheering squad’ og ‘drill sergeant’, som driver os mod vores mål dagen igennem på en energifuld og vital manér.

Mangler vi derimod catecholaminer kan det komme til udtryk som en kold depression. Et eksempel på det, er min klient, som havde været i en lang række psykologiske og kropterapeutiske behandlingsforløb, som ikke havde kunnet hjælpe hende.

Et følelsesløst livHun var flere år forsinket i sit studie. Hun var frustreret, men ude af stand til at gøre noget ved det, for hendes krop og hoved havde ingen handleimpulser til meget anden end at spille computer og slå sig selv oven i hovedet med, at hun ikke havde nogle handleimpulser. Hun havde kun et svagt minde tilbage om sin barndom, hvor hun engang havde følt stærke følelser. Siden de tidlige teenageår havde hendes humør været ikke eksisterende, det var som om, verden ikke kunne nå helt ind til hende. Det var ikke, fordi hun var ligeglad med sit liv eller andre mennesker, hun kunne bare ikke føle de ting hun oplevede. Livet udspillede sig for øjnene af hende, men hun var ikke med til at leve det, det var forbeholdt andre mennesker.

Det hele var værst for hende, når eksamensperioderne nærmede sig. Jo nærmere de kom, desto mere frøs hun fast ude af stand til at skrive eller læse. Hun sad og ventede, som en hjort i billygterne og kunne først begynde at tænke og bevæge sig igen, når den eksamen, hun endnu en gang var udeblevet fra, var overstået.

Hun havde været i en lang række forskellige behandlinger, og der var intet der rigtigt havde hjulpet. Hun vidste godt, at hvis hun spiste god og sund mad, så fik hun det bedre, men hun havde ikke energien til at gøre det. Det blev lagt i bunken af opgaver, som hun vidste var uden for hendes rækkevidde. Skuffelsen over sig selv skyllede hun ned med cola, kaffe og junkfood.

Da jeg mødte hende i min klinik for første gang, sad hun foran mig og fortalte om sin situation, og der var ikke skyggen af emotioner at aflæse på hendes ansigt. Hun havde ingen idé om, hvorfor hun havde det, som hun havde. Hendes opvækst havde været uproblematisk, hun havde gode familierelationer og nære venskaber. Hun havde en gang dyrket meget sport på højt niveau, men lysten og energien var forsvundet, så det var hun stoppet med. Så den eneste fortolkningsmulighed der var tilbage for hende, var at det nok bare var hende, der var et ekstremt udueligt menneske. Ud fra hendes historie og udtryk, blev det hurtigt tydeligt, at det ville være fornuftigt at arbejde ud fra to forskellige arbejdshypoteser.

Den ene handlede om, at der måtte være sket en fastfrysning i hendes nervesystem, som relaterede sig til præstationer. Derfor aftalte vi at gå på opdagelse i hendes kropslige hukommelse med henblik på at finde og forløse den traumatiske energi, som forhindrede hende i at gennemføre sit studie og i særdeleshed sine eksamener, således at hun ikke længere blev fastlåst i traumatisk stress, når hun skulle præstere. 

Den anden arbejdshypotese gik ud på, at hun manglede tyrosin og co-faktorer og derfor ikke kunne producere nok igangsættende og motiverende catecholaminer. Da energien manglede, og alle tiltag blev omsat til en følelse af ikke at kunne overkomme det, måtte vi starte med små lette tiltag, som hun kunne overskue.

Derfor startede vi med at etablere en sund morgenrutine, hvor hun skulle tage et tilskud med l-tyrosin. Derudover skulle hun spise morgenmad hver dag og tage en multivitamin/mineral pille, probiotika og loppefrøskaller (da hun tit havde maveproblemer), D-vitamin (som var målt for lavt ved egen læge), C-vitamin (for at beskytte binyrerne og hjernen ved traumatisk stress) samt magnesium (for at berolige det centrale og perifere nervesystem).

Inden vi overhovedet kom i gang med traumebehandlingen havde hun via kostændringerne og tilskuddene allerede forbedret sig 40%, hvilket blev rapporteret på en subjektiv skala (fra 0-10).

Sideløbende bearbejdede vi via biologisk traumeforløsning med de fastfrosne dele af hende, som relaterede sig til præstationer. Det viste sig, at den elitesport hun engang havde dyrket, havde den slagside, at træneren havde slået hårdt ned på hende, når præstationen ikke var i top. Dette havde været for meget for hende og havde manifesteret sig som en ekstrem form for præstationsangst.

Jeg så hende en gang om måneden. Efter fem måneder dukkede hun pludselig op med et stort smil på læben og med et følelsesliv, der var til at aflæse i hendes ansigt. Hun var glad, og hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde følt den emotion. Hun havde forbedret sig 80%. Udover sit almindelige pensum, indhentede hun et af de forsømte fag, og hun havde en klar følelse af at kunne overkomme eksamensperioden. Sorgen over de tabte årtier, hvor hun levede et ikke-liv meldte sig til tider, som en naturlig del af at blive bragt tilbage til livet. Udover morgenmaden, havde hun også fået styr på frokost og aftenmåltider, hvilket betød, at hun levede af en kost som understøttede hendes produktion af catecholaminer og øvrige sundhed. Med tiden skulle hun trappe ud af l-tyrosin, så kosten ville være tilstrækkeligt.

Da der var gået 6 måneder, sad vi igen over for hinanden og der var ikke mere at tale om. Hun lå på 100%. Hendes følelsesliv passede til hendes livsomstændigheder, som var gode. De udfordringer hun mødte, hørte ikke længere til hos psykologen, men var naturlige fluktueringer i livet.

Hvad gør jeg, hvis jeg mistænker, at jeg har en kold depression?Hvis du vil opnå en sund psyke, er det en rigtig god idé at sikre dig, at du har de byggeklodser, som psyken dannes af, og det kan du langt hen ad vejen gøre ved at spise en sund og varieret kost af god kvalitet, hvor du sørge for at få nok protein. Du kan hente inspiration hos min underviser og supervisor Umahro Cadogan, som har sammensat 10 kostbud, som er en fornuftig tilgang til det at leve sundt og velnæret**. 

Det er min erfaring, at når du har det svært, så kan det være uoverskueligt at skulle lave livsstilsændringer alene. De fleste af mine klienter har stor gavn af at få min hjælp til at systematisere og dosere ændringerne, således at de passer til deres liv og energiniveau. Det er også min erfaring, at kosten ofte ikke er tilstrækkelig til at behandle psykiske problemstillinger, med mindre de direkte udspringer af fejlernæring, som ikke er så sjældent, som vi tror. Derfor er det en rigtig god idé at få professionel hjælp og kontakte en psykolog, som arbejder med sammenhængene mellem kost og psyke ud fra Funktionel Psykologi eller en psykolog, som har et samarbejde med en ernæringsterapeut eller læge, som arbejder ud fra funktionel medicinske principper. Derved vil du på én og samme tid få hjælp til de dele af depressionen som omhandler kost, levevis og psyke OG eventuelle dele, der har sit ophav i aktuelle psykologiske problemstillinger i dit nuværende liv eller i din historie.

Kærligst, Elisabeth Traulsen

* Denne type af depression kan også have sit ophav i en manglende evne til at producere nok tyroidhormon, som primært driver vores stofskifte, og en mangel af dette kan forårsage for lavt stofskifte. Nogle mennesker har både for lave niveauer af catecholaminer og tyroidhormon, hvilket ikke er underligt, da begge dannes af den samme aminosyre. Dette kommer jeg ikke nærmere ind på i dette blogindlæg.

** Aminosyrer, så som tyrosin, er langt fra det eneste, der spiller en rolle i dannelsen af en sund psyke. Der er en lang række faktorer som også har stor betydning fx din vitamin- og mineralstatus, ubalancer i andre systemer i kroppen, så som stofskifter, immunforsvaret eller fordøjelsen, dertil kommer din genetiske disposition, generelle livsomstændigheder, miljøpåvirkninger, traumatiseringsgrad, tilknytningsstil, tillært adfærd m.m.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke