Ondt i ryggen

Hun kommer op i den akutte åbne morgenkonsultation og står faktisk allerede og hænger op ad døren ind til klinikken, da jeg møder tyve minutter inden åbningstid...

Af Lise-Lotte Hergel

Hun er helt forkrampet at se på og kan nærmest ikke gå ind ad døren, da jeg har låst op for hende. Hun kan heller ikke sidde på en af stolene i venteværelset og vente, for hun kan hverken komme ned at sidde eller op igen. Hun har fået et lændehold, og hun har ikke sovet hele natten på grund af de stærke smerter, så hun er godt slidt. Da jeg tilbyder hende, at hun kan komme ind til mig med det samme, før jeg åbner de andre ting i klinikken, begynder hun at græde.

Blot et lille vrid

Hun har det bedst stående, så hun hænger op ad puslebordet i mit konsultationsrum, mens hun beskriver, hvordan det bare var et mindre vrid i ryggen, der udløste rygsmerterne. For et par dage siden havde hun godt nok klippet hæk i sommerhuset dagen lang og savet og hugget en del brænde, men selvom hun selvfølgelig godt kunne mærke, at hun havde brugt sin krop, havde det ikke givet nogen problemer. Da hun så skulle køre hjem fra sommerhuset, skulle hun lige have fat i sin taske bag forsædet, og så mærkede hun et mindre smæld i lænden. Siden har ryggen været fuldstændigt låst for hende. Det er nu 3 dage siden, og hun synes kun, det bliver værre og værre.

Hun har kun prøvet at have ondt i ryggen én gang for mange år siden, men det var efter et fald på et dansegulv iført høje stilletter, og siden har hun ikke mærket noget til ryggen.

Ingen tegn på diskusprolaps

Efter hændelsen i bilen har hun forsøgt at dæmpe generne med Panodil og Ipren, men det har ikke hjulpet. Da hun ikke kan sidde ned og ikke kan finde hvile, når hun ligger ned, er det eneste, hun kan holde ud lige nu at gå rundt. Det er hun selvfølgelig ved at være meget træt af, da hun kommer op til mig – ikke mindst fordi hun ind imellem får nogle ordentlige jag ned i det ene ben, der får hende til at knække helt sammen.

Jeg undersøger hende så forsigtigt, jeg kan, og det er med stort møje og besvær, at jeg får hende op på mit leje og ned igen. Hun har med andre ord enormt ondt, og selvom min undersøgelse ikke umiddelbart vækker mistanke om en diskusprolaps, der står og trykker på nerven til hendes ben, kan jeg ikke helt udelukke det. Det er nemlig stort set umuligt at få lov til at undersøge hende rigtigt lige nu.

Hun har ingen lammelser, og hun har hverken problemer med at holde sig eller med at føle noget i området omkring de ydre kønsorganer. Det er heldigt, for havde hun haft sådanne symptomer, havde hun straks måttet indlægges.

Smertestillende medicin og øvelser

Jeg sætter hende på Panodil og på Ibuprofen i større doser fast, og derudover får hun morfinlignende medicin. Afslutningsvis lægger jeg hende ind i et andet rum med nogle akupunkturnåle i håb om bare lidt effekt.

Nu skal hun så hjem og lægge is-pakninger på lænderyggen og forsøge at smertestille sig bedst muligt med den medicin jeg har givet hende. Om to dage kommer hun igen, så jeg atter kan undersøge hende. Det er muligt, hun skal til fysioterapeut og i gang med øvelser, der kan styrke hendes ryg og mave. Forhåbentlig kan hun så både klippe hæk og save brænde igen inden så længe.

For nu er hun sygemeldt, for hun er nødt til at kunne bevæge sig mere frit for at kunne varetage sit job som skolelærer. Om det er en diskusprolaps, må de kommende dage eller uger vise. Er det tilfældet, kan langt de fleste med den diagnose heldigvis behandles effektivt og godt med smertestillende medicin og træning.

Da jeg fortalte hende, at hun nok skulle få det godt igen, og at hun bestemt ikke skulle opereres, men træne og smertelindres, lyste hun lidt op. Hun er nemlig idrætslærer, og er der noget, sådan en garvet idrætslærer kan, så er det lige præcis at træne og styrke og nyde, at der er noget, man selv kan gøre for at få det godt igen.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke