Vi er født til at elske sukker

Af Søren Damgaard


Ifølge diverse statistikker indtager hver dansker årligt mere end 37 kg sukker i gennemsnit. Det er næsten det dobbelte af de 20 kg, som folk selv opgiver i kostundersøgelser, og man mener, at næsten halvdelen af alle voksne og endnu flere børn indtager mere sukker, end den anbefalede daglige mængde på cirka 55 gram for kvinder og 70 gram for mænd.

Problematikken er egentlig ret simpel: Vi mennesker har en naturlig hang til det søde, og da vi lige fra fosterstadiet og senere gennem modermælken er blevet fodret med det rene sukkervand/sukkermælk, er vores smagsløgs præference for sødme næsten altid intakt også i voksenalderen. Den søde og energiholdige modermælk er en forudsætning for, at vi vokser, som vi skal i de første måneder af vores liv, men senere vil et højt sukkerindtag let medføre en kombination af overvægt og mangel på næringsstoffer, da sukker jo som bekendt er tomme kalorier uden nogen egentlig næringsværdi.

Selv om videnskaben kan se en aktivitet i hjernens belønningscenter ved indtagelsen af sukker, er en decideret sukkerafhængighed en stærkt overdrevet myte, og betegnelsen 'sukkernarkomaner' direkte forkert, da kroppens reaktion på sukker ikke kan sammenlignes med hverken indtagelsen af narkotika eller abstinenssymptomer – vi elsker sukker, men er altså ikke afhængige.

Forbedrer hukommelsen
Fordelene ved sukker er udover smagen nemme at få øje på i en travl hverdag, hvor det kan være småt med tid til det grove morgenmåltid eller regelmæssige mellemmåltider. Et hurtigt sukkerindtag i form af sodavand eller slik får straks blodsukkeret op at ringe, hvis det er på vej ned. Jeg ved det af egen erfaring, og jeg skal heller ikke holde mig for hellig, for jeg har selv gennem mine år som kok bevidst erstattet måltider med cola på grund af tidspres. Resultatet er dog problematisk. Det nemme og hurtige sukker medfører nemlig et meget svingende blodsukker, hvilket har vist sig på sigt at nedsætte blodgennemstrømningen i hjernen med deraf følgende nedsat aktivitet i den del, som styrer vores hukommelse. Et stabilt blodsukker kan derimod hjælpe os til at forbedre vores hukommelse og kundskaber langt op i alderdommen. Omvendt kan børn - og voksne - have langt sværere ved at tilegne sig viden med et ustabilt blodsukker. Det er altså med andre ord ikke kun for at bevare den slanke linje, vi skal passe på med sukkeret. De søde sager kan rent faktisk gøre os dummere!

Søde alternativer
Da vi som oplyste og løsningsorienteret individer forsøger at imødekomme vores naturlige trang til det søde og samtidig undgå sukker, er der efterhånden rigtig mange alternative sukkerkomponenter og sødestoffer på markedet, som indgår i et utal af produkter. Men hvor sunde eller usunde er de egentlig? Og hvad er det i grunden, vi spiser?

Alle sukkerstoffer har stort set den samme sekskantede kemiske struktur på det molekylære plan, som kaldes et monosakkarid – to af disse molekyler er oftest sat sammen til et disakkarid – eksempelvis frugtsukker, mælkesukker eller rørsukker. Der er ingen nævneværdig forskel på sundhedsværdien af disse sukkerarter, som alle bidrager med 17 kJ pr. gram, uanset om de er tilsat eller forekommer naturligt i et produkt.

Naturlige sødestoffer som sukkeralkoholer indeholder 10 kJ pr. gram, og da sødeevnen ikke fraviger meget fra almindeligt sukker, opnås der ikke den store slankeeffekt ved at udskifte sukker med sukkeralkoholer. Lad dig derfor ikke snyde af betegnelsen sukkerfri på produktet, men se efter stoffer, der ender på -ol, eksempelvis sorbitol eller xylitol – også kendt som birkesød, der intet har med birketræ at gøre. Sukkeralkoholer nedbrydes kun delvist i tarmen, og kan derfor i større mængder give ubehagelige og vandige diarreer, men er i øvrigt ikke decideret sundhedsskadelige.

Kunstige sødestoffer er flere hundrede gange sødere end sukker, og da de derfor anvendes i meget små mængder, påvirker de ikke energiindholdet i en vare nævneværdigt. Til gengæld er disse stoffer i modsætning til naturlige sødestoffer mistænkt for at have en række bivirkninger samt for at medvirke til en øget sultfornemmelse. Præcis hvordan det hænger sammen, ved man endnu ikke nok om, men da der forskes en del på området, får vi nok en dag et svar.

Se dig godt for
Da sukker er utroligt billigt, og desværre tilsættes flere og flere af vores levnedsmidler, kræver det altså, at man ser sig godt for, hvis man vil holde sit sukkerindtag nede: Sukkervand, sukkermælk og sukkerbrød er efterhånden en selvfølgelighed på hylderne med dagligvarer, og selv om der er brugt sødestoffer til en del af produkterne, er det et skråplan at vænne smagsløgene til den søde smag, og sukker hører simpelthen ikke hjemme i brød, mælk eller vand. Og dermed basta!



Få de seneste artikler direkte i din indbakke