RUGMARENGSLAGKAGE med hindbær-chia-creme

Alt med måde, men der skal også være plads til lidt af det søde i en sund kost. Fordelingsnøglen ”én af de sjove til fire af de grove” giver en god ernæringsmæssig sammensætning, uden at du behøver tælle kalorier, veje ingredienser eller følge opskrifter.

RUGMARENGSLAGKAGE med hindbær-chia-creme

8 portioner


DU SKAL BRUGE (til bundene)

150 gram rugbrød i skiver. Gerne med frø og kerner.

3 æggehvider

100 gram sukker

2 tsk lakridspulver (kan udelades)

 

SÅDAN GØR DU

Rist rugbrødet let og lad det køle lidt af. Hak det meget fint i en foodprocessor eller hurtighakker. Pisk hviderne stive. Tilsæt sukker til hviderne og pisk et par minutter, til du får en sej marengs. Vend rugbrødet i marengsen og tilsæt lakridspulver. Lav to bunde på to bageplader med bagepapir og bag bundene i ovnen ca. en time ved 110 grader.

 

DU SKAL BRUGE (tilhindbær-chia-cremen)

3 æggeblommer

3 spsk sukker

korn af en vaniljestang eller 2 tsk vaniljesukker

halvanden dl græsk yoghurt 2 pct

200 g hindbær

halvanden dl piskefløde

1 dl chiafrø

friske bær til pynt

 

SÅDAN GØR DU

Pisk æggeblommer med sukker og vaniljesukker og vend massen i yoghurten. Bring hindbærrene lige til kogepunktet i en gryde, tag bærrene af varmen og mos dem. Pisk fløden til skum og bland med hindbærmosen. Rør den afkølede masse med chiafrøene, og vend det i yoghurtblandingen. Smag til med sukker, hvis du ønsker cremen mere sød. Stil cremen i køleskabet en god times tid eller mere, til den er stivnet.

Læg de afkølede bunde sammen med hindbærcremen, pynt med friske bær og server straks.

 

TIP: I stedet for én stor kage kan du vælge at lave 16 bunde og 8 små kager.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke